ILDEN, VANDET, JORDEN og LUFTEN
Beskrivelse
En film af Phie Ambo, Ewa Cederstam, Janne Lindgren og Rógvi Rasmussen Filmen tager afsæt i det nære: Vores hverdag, vores omgivelser – og vores naboer. For hvad gør vi egentlig, når klimakrisen ikke længere er fjern, men rykker helt tæt på? Filmen følger helt almindelige mennesker og viser, hvordan kriser håndteres lokalt, når skovbrande, storme og oversvømmelser forandrer landskaber og livsvilkår. Her bliver det tydeligt, at noget af det vigtigste beredskab ikke findes i planer og systemer – men i naboskabet. Vi kommer med rundt i Norden og møder fællesskaber, der handler, hjælper og holder sammen. Før filmen er der mulighed for at få et glas øl, vand eller vin i forbindelse med en introduktion til den. Efter filmen vil vi drøfte filmoplevelsen, vore klimaudfordringer og løsninger. Her deltager medlemmer af DN Favrskovs klimagruppe. Filmen vises i samarbejde mellem DN Favrskov, KlimaFavrskov og Hadsten Bio og indgår i Hadsten Bios program med smalle film den første mandag i måneden.
Arrangement detaljer
Tid og dato
Adresse
Mødested
Forventede deltagere
Kortvisning
