Nat i Naturen med Spejderne
Beskrivelse
Kom med og oplev naturen, når den er allermest stemningsfuld! Arrangementer er for alle, men programmet er tilrettelagt med fokus på børnefamilier. I behøver ikke at have nogen som helst outdoor erfaring, blot lysten til at opleve en aften og nat i det fri. Program: Fra kl. 16 etablere vi lejren. Der vil være mulighed for at overnatte i telt, shelter eller hængekøje. Skriv gerne hvordan i kan tænke jer at overnatte i kommentarfeltet ved overnatning. Kl. 17 tænder vi op i bålet. Vi hjælpes af med at tilberede aftensmaden, som vil være inspireret af kogebogen ”Ild, mad og fællesskab” udgivet af Det Danske Spejderkorps. Når vi har nydt den fælles mad og ryddet op, mødes vi om lejrbålet. Hvor der er mulighed for sang, historier og underholdning. Når mørket falder på, vil der være mulighed for at udforske ilden i mørket og de der har lyst har mulighed for at komme på nattevandring, hvor vi har fokus på at opleve naturen og dyrelivet i mørket. Søndag morgen er der fælles morgenmad og oprydning. Arrangementet slutter ca. kl. 10. Praktisk information Medbring: Udstyr til overnatning i det fri. Sovepose og liggeunderlag. Tøj efter vejret, en varm trøje til om aftenen og gerne en hue til at have på i soveposen. Parkering er tæt ved spejderhytten, så I kommer ikke til at gå langt med jeres ting. Vi kommer til at opholde os på grunden omkring spejderhytten og der vil være adgang til toiletter inde i hytten. Detaljer om tilmelding Pris: Børn 40 kr. Voksne (og børn over 14 år) 60 kr. Der vil være mulighed for at købe sodavand og øl til aftensmaden. Sidste frist for tilmelding er d. 31. august 2026 Kontaktperson Dorthe Friehling d.friehling@gmail.com Hold dig opdateret på de seneste ændringer her: https://natinaturen.dk/arrangementer/nat-naturen-med-spejderne
Arrangement detaljer
Tid og dato
Adresse
Mødested
Egnet for
Forventede deltagere
Kortvisning
