Hvad sker der på marken, når sprøjtningen stopper?

Foto: Ditte Valente, Der er oplevelser for hele familien på en mini-bioblitz

Beskrivelse

Vær med til at registrere arter ved Vallestrup Levende Grundvandspark. Vi går en tur på marken og oplever naturen, mens vi lægger mærke til, hvad vi ser og sanser.

Vallestrup Levende Grundvandspark blev indviet 22 marts 2026 og er ikke siden blevet sprøjtet. I løbet af de næste år skal der plantes træer og laves helårsgræsning - for at styrke biodiversiteten og beskytte vores drikkevand. Hvilke arter kan vi se i dag og hvilke arter kan vi forvente? Kom med! Sans! og Lær om naturen! Skovgro og Danmarks Naturfredningsforening Holbæk inviterer til en oplevelse med en kort vandring, læring om markens arter, sansning og fællesskab. Program • Velkomst og kort orientering om Skovgro, DN Holbæk og Vallestrup Levende Grundvandspark. • Kort oplæg om markens smådyr med fokus på biller ved Peter Kirkegaard. • Noget om en Bioblitz - hvad er det? • Vandring med registrering af fund. • Guidet sansning ved Kirsten Vagn. • Vi slutter af med lidt the, en gulerod og en chokoladekiks. Store og små er velkomne På vegne af Skovgro og DN Holbæk Peter, Mikkel og Kirsten Det vil være en god ide at downloade appen Arter inden du kommer: https://arter.dk/overblik Læs mere om Vallestrup Levende Grundvandpark: https://skovgro.dk/vallestrup-grundvandspark/. Læs mere om DN Holbæk: https://holbaek.dn.dk/

Arrangement detaljer

Tid og dato

- |

Adresse

Vallestrupvejen 27, 4300 Holbæk

Mødested

Vi mødes ved laden på adressen

Tilmelding

Tilmelding ikke nødvendigt

Forventede deltagere

20

Kortvisning