Naturens Dag: Besøg Ågabet til lands og til vands

Foto: Majken Sundahl, Kanoer i kanalen nær Ågabet

Beskrivelse

Lørdag den 5. september kl. 10.00-14.00 inviteres børn, voksne og bedsteforældre til en hyggelig og oplevelsesrig Naturens Dag i Ågabet. Der er gratis adgang, og dagens aktiviteter giver mulighed for både leg, læring og naturoplevelser i smukke omgivelser ved og på Arresø.

På programmet er blandt andet Mini-Bioblitz, hvor vi sammen går på opdagelse efter planter, dyr og svampe til vands, til lands og i luften. Der vil også være bålaktiviteter med lækkerier over gløderne, småhåndværk for kreative hænder samt mulighed for at låne en kano og prøve kræfter med livet på vandet. Er man klar på selv at gå på sporjagt, kan man også teste den nye familievenlige podcast "Bæveren i Nordsjælland", som guider store og små på jagt efter bæverens spor og fortæller historien om et af Danmarks mest fascinerende dyr. Kl. 11.00-11.45 sejler M/S Frederikke en gratis tur med passagerer og bæveren Aude ombord. Billetter til turen udleveres fra kl. 10.00 i Ågabet efter først til mølle-princippet. Når sulten eller kaffetørsten melder sig, kan der købes barista-kaffe og is i caféen. Naturens Dag i Ågabet er et samarbejde mellem M/S Frederikke, Ågabet Outdoor, Foreningen for Ågabets Bevarelse, Halsnæs Naturklub og Halsnæs Kommune.

Arrangement detaljer

Tid og dato

- |

Adresse

Sørupvang 24, 3300 Frederiksværk

Mødested

Det er muligt at følge kanalen hele vejen ud til Ågabet fra Frederiksværk. Turen er ca. 1,4 km fra Frederiksværk Centrum og kan tages på gåben eller cykel. Ved ankomst i bil, er der begrænset parkering nær Arresødalvej 101, 3300 Frederiksværk. Ellers parkeres længere nede af vejen langs Arresødalvej. Herfra er der skiltet til Ågabet, og den korte gåtur gennem det naturskønne område er en del af oplevelsen.

Egnet for

Vuggestuebørn 0 – 3 årBørnehavebørn 4 – 6 årSkolebørn 7 – 12 år13 år eller ældre

Tilmelding

Tilmelding ikke nødvendigt

Forventede deltagere

100

Kortvisning