Find Bramslevskatten - vær med til Panoramarutens 10 års jubilæum

Beskrivelse

Gratis skattejagt med vikingetema, aktiviteter og naturoplevelser for hele familien.

I anledning af Panoramarutens 10-års jubilæum inviterer vi til en hyggelig og aktiv skattejagt for alle aldre. Tag familien, vennerne eller naboerne med på eventyr langs Mariager Fjord, hvor spændende poster, aktiviteter og oplevelser venter undervejs. Deltagerne kan vælge mellem Hegedalsruten på 4,5 km eller Panoramaruten på 11 km. Obs: Den korte rute kan kun startes fra Lystbådehavnen, og den lange rute kan startes både fra Lystbådehavnen og fra Hotel Bramslevgaard. Hobro Lystbådehavn, Nedre Strandvej 75, Hobro. Parkering ved p-pladser ved Horsøvej. Hotel Bramslevgaard, Bramslev Bakker 4, Hobro Skattejagten er inspireret af fortællingen om Bramslevskatten, som blev fundet i området, og giver dagen et strejf af vikinger, historie og eventyr. Arrangementet foregår mellem kl. 10.00 og 16.00, og du bestemmer selv, hvornår du vil begynde. Præmier udleveres ved begge startsteder frem til kl. 16.00 og så længe lager haves. Skattejagten er gratis og arrangeres i samarbejde med Hotel Bramslevgaard, Fjordlauget Hobro, Hobro Ro- og Kajakklub, Fjordtours og Foreningen Bramslev. Kom med og oplev naturen, fællesskabet, de lokale fortællinger og de mange aktiviteter langs fjorden. Fri entré

Arrangement detaljer

Tid og dato

- |

Adresse

Nedre Strandvej 75, 9500 Hobro

Mødested

Skattejagten kan startes ved Panoramarutens startsted ved Hobro Lystbådehavn eller ved Bramslevgaard Hotel. Den korte rute kan dog kun startes ved Hobro Lystbådehavn.

Egnet for

Børnehavebørn 4 – 6 årSkolebørn 7 – 12 år13 år eller ældre

Tilmelding

Tilmelding ikke nødvendigt

Forventede deltagere

200

Kortvisning