DN Gentofte Årsmøde og Grøn debat

Foto: Søren Rostock, Natugler ved Gentofte Sø

Beskrivelse

Årsmøde med debat om natur, miljø og klima i Gentofte.

På årsmødet kan du høre om det forløbne års aktiviteter og komme med forslag til DN's indsats for bedre natur, miljø og klima. Bestyrelsens årsberetning sendes til medlemmerne i starten af november. Årsmøde i Danmarks Naturfredningsforenings Gentofte afdeling Onsdag den 25. november kl. 18.00 Dagsorden, jf. § 5, stk. 4, i DNs vedtægter: 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens årsberetning. 3. Valg af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen 4. Forslag fra medlemmerne. 5. Eventuelt. Forslag til kandidater til punkt 3 kan sendes til gentofte@dn.dk inden årsmødet. Evt. forslag til pkt. 4 skal sendes med begrundelse til gentofte@dn.dk senest 18.11.2026. Debat om natur, miljø og klima kl. 19.30 – 21.30 Har du forslag til særlige problemstillinger/emner til årsmødets debat, så send dit forslag til gentofte@dn.dk Det kan fx være om Det grønne Gentofte Under 10% af kommunens areal er beskyttet natur. Hvordan sikrer vi, at der ikke fjernes flere grønne arealer til byggeri og anlæg i fremtiden? Stormflodsikring Hvad skal der ske på kort sigt for at undgå oversvømmelser på udsatte steder i kommunen og overløb af forurenet vand til Øresund? Hvordan skal Gentoftes stormflod- og kystsikring gribes an? Drikkevand Hvad skal der gøres for at få gjort kommunens drikkevand giftfrit? Hvordan skal drikkevandsboringer og grundvand beskyttes bedre fremover? Klima Hvornår har alle offentlige bygninger solceller på tagene? Hvornår vil biomasse i fjernvarmeanlægget blive udfaset? Hvad kan der gøres for at fremme renovering frem for nybyggeri i private og offentlige byggeprojekter? Hvornår tilbydes take away forretninger et stystem, så engangsemballage erstattes af genbrugsemballage? Private haver og boligselskabers grønne områder Hvordan kan kommunen begrænse omfanget af befæstede arealer på private grunde (fliser, asfalt, beton, grus)? Hvad kan kommunen gøre for at hjælpe virksomheder, haveejere og boligselskaber til håndtering af regnvand på egen grund – Lokal Afledning af Regnvand? Hvornår skal der sættes totalt stop for sprøjtning af gift på offentlige og private arealer i kommunen? Vi håber at se dig til både årsmøde og debatmøde.

Arrangement detaljer

Tid og dato

- |

Adresse

Ahlmanns Alle 6, 2900 Hellerup

Tilmelding

Tilmelding ikke nødvendigt

Forventede deltagere

100

Kortvisning