Kanosejlads i Kolindsund
Beskrivelse
Danmarks Naturfredningsforening og Kolindsunds Venner inviterer til kanotur søndag den 6. september kl. 10 til ca. 14. På dette års kanotur sejler vi fra landsbyen Revn ned ad Sydkanalen mod Grenaa. Ved Pavillonen, hvor Syd- og Nordkanalen løber sammen til Grenåen, sejler vi lidt op ad Nordkanalen. Derefter vender vi bådene og sejler retur til anlægget ved Pavillonen, hvor vi spiser vores medbragte frokost. Undervejs fortæller vi om Kolindsund i dag, om søen i fortiden og om den mulige fremtid som gendannet sø. Til slut sejler vi igennem Grenaa by og ender ved UngNorddjurs' landgangsbro på Gasværksvej. Herfra koordinerer vi transport til startstedet i Revn. Tilmelding efter først-til-mølle-princippet og senest søndag den 30. august til madsnik@hotmail.com. Deltagerpris 75 kr. for voksne og 50 kr. for børn/unge under 16 år. Betales ved tilmelding på MobilePay til 30 49 89 44 eller konto nr. 7260 - 0001001463. Evt. spørgsmål: kontakt Mads Nikolajsen på 61 28 63 27.
Arrangement detaljer
Tid og dato
Adresse
Mødested
Tilmelding
Forventede deltagere
Kortvisning
