Jagt i Danmark - i pagt med naturen?

Foto: Sebastian Jonshøj, Kronvildt ved Aarhus

Beskrivelse

Traditionen tro afvikler Danmarks Naturfredningsforening sammen med en håndfuld af byens andre grønne organisationer den årligt tilbagevendende temadag på Naturhistorisk Museum.

I år sætter vi fokus på den danske jagt- og vildtforvaltningspraksis. Hvad er formålet egentlig og hvordan foregår den? Er det rekreativ adspredelse eller reel naturforvaltning - eller begge del? Og hvordan trives den danske natur og biodiversitet med og uden jagt? Kort sagt: Er jagten tidssvarende, eller er der behov for en revision af jagtlovgivningen og en kalibrering af vores natursyn? Disse mange spørgsmål forsøger en perlerække af eksperter og fagfolk at besvare, på en eftermiddag fuld af skarpe oplæg fra talrige perspektiver. Arrangementet er offentligt og alle er velkomne ved (gratis) tilmelding. Efter foredragene vil der være buffet mod særskilt tilmelding og betaling. Uddybende program samt tilmelding til efterfølgende buffet kan findes her på siden ultimo august. Temadagen afvikles i et samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening, Aarhus, Dansk Botanisk Forening, Dansk Ornitologisk Forening, Naturhistorisk Museum og Jysk Naturhistorisk Forening.

Arrangement detaljer

Tid og dato

- |

Adresse

Wilhelm Meyers Allé 10, 8000 Aarhus C

Mødested

I auditoriet MindLab på Naturhistorisk Museum Aarhus. Indgang gennem Hovedindgangen.

Tilmelding

Tilmelding: Temadagen er gratis, men kræver tilmelding. Tilmelding åbner ultimo august på https://aarhus.dn.dk/arrangementer/

Forventede deltagere

100

Kortvisning