Kærlighed - geologi og grundvand
Beskrivelse
Walther Brüsch er geolog og seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening og en af de førende eksperter inden for grundvand. Han er kendt fra blandt andet DR´s Jorden Kalder, Ubegribeligt og Genstart. Og så er Walther en rigtig dygtig formidler. Og hvorfor skal foredraget foregå i en kirke???? Han har ikke et religiøst budskab. Men oplægget har en mere filosofisk indgang, fordi han stiller spørgsmål til meningen med livet – og livets oprindelse. Det er livets store spørgsmål, som han kommer ind på med reference til vores grundvand (og hvorfor vi skal passe på det). I Danmark bryster vi os af at vores funklende og klare grundvand kan drikkes direkte fra hanen, men noget har ændret sig. Årtiers nedsivning med pesticider, nitrat fra gylle, kemikalier, TFA, PFAS og andre giftstoffer truer vores livgivende dråber. Så han spørger, hvorfor er rent vand så vigtigt? Hvordan beskytter vi bedst muligt vores grundvand? Og hvordan hænger vand og oprindelsen af livet på jorden sammen? Walter vil også fortælle om livet i "banken", de smådyr der lever i grundvandet og i vores vandrør. Stygoide faunaer der har været uforandrede i hundrede millioner af år. Walther har allerede besøgt flere kirker med foredraget – alle velbesøgte og populære.
Arrangement detaljer
Tid og dato
Adresse
Mødested
Tilmelding
Forventede deltagere
Kortvisning
