Fugletur til Fyrkat Engsø
Beskrivelse
Fyrkat Engsø er beliggende i Onsild Ådal vest for Hobro nær vikingeborgen Fyrkat. Engsøen blev genskabt i foråret 2009. I praksis er Fyrkat Engsø et vådområde med syv større eller mindre søer, der huser et ret varieret fugleliv. Vi kan på et par timers gåtur langs søerne forhåbentlig se alle de almindelige fugle knyttet til søerne, men der er bestemt også chance for mere spændende arter. Ynglesæsonen er ovre i september, men der er da chance for at møde en del af de lokale ynglefugle som Lille-, Gråstrubet- og Toppet Lappedykker, Knopsvane, Gråand, Skeand, Knarand, Grågås, Vandrikse, Rørhøne, Blishøne og Rørhøg. Der yngler også en hel del småfugle og er vi heldige ser vi Skægmejser. Turen er på ca. 4 km. Vi holder en pause undervejs, så medbring gerne en forfriskning. Turguide: Kaj Nissen, tlf. 5129 0601
Arrangement detaljer
Tid og dato
Adresse
Mødested
Tilmelding
Forventede deltagere
Kortvisning
