Heldagsbustur til Saksfjed og Hyllekrog lørdag den 29. August. Arrangører: DN-Furesø og DN-Egedal
Foto: Allan Gudio Nielsen
Beskrivelse
Turen starter fra Farum Station. Her mødes man kl. 7.15 og kører, efter et kort ophold i Ganløse, videre mod Stenløse. Her stiger de sidste deltagere på bussen, som herfra kører mod Sydlolland, nærmere betegnet Saksfjed og Hyllekrog som nåes ca. kl. 10.00. DN-Egedal vil sørge for morgenbrød. Fortæl venligst ved tilmelding om i selv har kikkert med, ellers kan i låne af os. På denne tur bliver vi guidet af fuglekenderen Arne Volf fra DOF. I bedes i medbringe madpakke og drikkevarer til eget forbrug i løbet af dagen. Praktisk tøj anbefales. Saksfjed Inddæmning, er afvandet fjordbund, der ligger bag ved Østersødiget mod syd. Diget blev bygget, efter at en voldsom stormflod i 1872 satte det halve Sydlolland under vand. Mod øst ligger den 5 km lange, klitagtige Hyllekrog-odde. Mellem odden og fastlandet er der et lavvandet område. Hyllekrog og en del af Saksfjed Inddæmning er ejet af Fugleværnsfonden og er et af dens største reservater, med 163 ha løvskov, strandeng og klit. I oktober 2022 blev 775 hektar natur- og landbrugsjord i Saksfjed Inddæmning opkøbt af Hempel Fonden med det formål at ændre det til vild natur. Om efteråret er rovfugletræk den store attraktion, hvor hvepsevåge på en god dag i månedsskiftet august/september kan ses i hundredvis trække ud, foruden fiskeørne og rørhøge. Stedet er også kendt for efterårstræk af sommerfugle, bl.a. admiral, der trækker ud over havet på varme, stille dage i august og september. Området huser andre spændende insekter, nyligt er bl.a. opdaget cikadegræshoppe og dagsommerfuglen guldhale. Af padder er springfrø og grøn frø almindelige og i søerne og på de fugtige områder på Hyllekrog kan man finde den grønbrogede tudse. På Hyllekrog kan man se spættet sæl og hvis man er heldig desuden gråsæl. I det inddæmmede område findes en meget stor bestand af dådyr. For den botanisk interesserede er området også meget spændende. Der findes på digeregionen og på Hyllekrog arter som klæbrig limurt, strandkarse, sandfrøstjerne og strandmandstro og i inddæmningen findes maskeblomster som agerkohvede og mosetroldurt, samt kurvplanterne soløjeatlant og hundesalat. Her findes også en stor bestand af orkideerne majgøgeurt og bakkegøgelilje foruden en del stauder af den fredede kongebregne. Alt efter hvor mange skønne naturoplevelser der venter os dernede satser vi på, at køre hjem kl. ca. 16.00. På denne måde vil vi være hjemme i Stenløse ca. kl. 18.00. Pris: 400 kr. indbetalt via Mobile Pay 42317706
Arrangement detaljer
Tid og dato
Adresse
Mødested
Tilmelding
Forventede deltagere
Kortvisning
