Sommerfugletur ved Broksø
Beskrivelse
Formålet med turen er at se sommerens forskellige dagsommerfugle, høre om bestemmelse de almindeligste arter og få lidt generel viden om sommerfugle. Turen vil gå gennem et varieret naturområde ved Broksø Gods, hvilket giver mulighed for at se mange arter, som skovrandøje, kejserkåbe og nældesommerfugl knyttet til skoven, men også arter knyttet til overdrev. Er vejret godt vil der være gode chancer for at se mindst 15 forskellige arter. Turen vil være ca. 5 km og den vil foregå på veje og stier, så der behøves ikke særligt fodtøj. Kondisko er fint. Medbring solhat og vand, men ikke hund. Alle er velkomne! Tilmelding (på mail) er nødvendig, da deltagertallet er begrænset til 25. Turen aflyses ved udbredt regnvejr, da sommerfuglene så ikke flyver. Besked om evt. aflysning sendes til de tilmeldte. Turguide: Kurt Ramskov Laursen, der er sommerfugleturguide og forfatter til bogen "Syv sommerfugleture - en begynderguide til danske sommerfugle".
Arrangement detaljer
Tid og dato
Adresse
Mødested
Tilmelding
Forventede deltagere
Kortvisning
